Få et afslappet forhold til din beskæring

Er du i tvivl – så klip. Det er det enkle råd, jeg har fulgt i flere år, uanset om det er rosen, æbletræet eller sommerfuglebusken, der skal studses

Steffen skærer grene over

I april hjalp Steffen og Lars (den blå mand oppe i træet) med en grundig beskæring af alle tre træer i haven.

Frugttræer, der kan bløde. Sporer, der kan trænge ind i træet. Og ukontrolleret vækst.

Ih jamen dog. Det er ikke småting, man kan bekymre sig om, når man skal tage stilling til hvor, hvordan og hvornår man skal beskære.

Der er mange kloge-Åger med hver deres mening om, hvordan man beskærer. Min favorit er Helge Petersen.

Klip bare løs

Han er hortonom og gav i slutningen af 1990erne gode råd om havearbejde i Danmarks Radios P4.

”Er du i tvivl – så klip” og ”Alt kan skæres ned – og noget af det kommer op igen” er nogle af hans tommelfingerregler.

Ikke visdomsord, der vil blive husket i verdenshistorien. Men meget brugbare, når man står der med saksen og ikke helt har overblik over situationen.

Tidspunktet for frugttræer er bedst i årets første måneder. Hans svar på rosers beskæring er 15. april – uanset om det regner eller sner.

Klip ned til 15-20 centimeter over jorden og fjerne svage og tynde skud. Og tag så bare lavendel og sommerfuglebusk med.

Der er tre grunde til at beskære: For at hindre, at planterne bliver for store. For at forme planterne. Og for at fremme blomstring.

Lars har blandt andet været frisør. Måske derfor han elsker at klippe i mine træer.

Lars har en uddannelse som frisør. Måske derfor han elsker at klippe i mine træer.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Gode haveråd. Bogmærk permalinket.

2 svar til Få et afslappet forhold til din beskæring

  1. L@rs =o) siger:

    Lige siden jeg klippede i dine træer første gang har jeg brugt motoet “hvis du er i tvivl, så klip” og det har jeg været glad for =o)

    • Anette siger:

      Thø hø. “Ja, alt kan klippes ned, og noget af det kommer op igen.” Han er sandelig skarpsindig i sine udtalelser ham Have Helge

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s