Byrottens første ferie i kolonien

I pinsen var Mikkel for første gang på miniferie i kolonien sammen med sin kæreste.  Jeg har bedt ham skrive lidt om, hvordan det er at komme væk fra stenbroen: 

Jeg elsker at tage på tur. Det er ikke så afgørende, hvor turen går hen. Det må bare helst ikke være for primitivt. Jeg har flere gange overvurderet mine evner og tålmodighed, når det kommer til at skulle leve i pagt med naturen.  

Teltture og spejderlejre var i min barndom et tilbagevendende mareridt for mig. Som voksen har jeg indset og erkendt, at jeg ganske enkelt bare ikke bryder mig om at gå på toilettet i en skovbund eller lave mad over bål. Jeg kan ikke se noget som helst hyggeligt ved det. Indrømmet, jeg er måske lidt snerpet.  

Langt væk fra byen – og så alligevel ikke

Men jeg kan altså rigtig godt lide at komme lidt væk fra byen og føle, at jeg er uden for de normale rammer. Og det må godt være rustikt og enkelt. Altså, bare ikke for enkelt. Og så kan jeg i øvrigt også godt få lidt kuller, når jeg er for langt væk fra København. Jeg er ikke så let at stille tilfreds. Men det er derfor, at kolonien er så genial.  

For når jeg sidder der i haven blandt blomster og træer og fuglekvidder, så føler jeg, at jeg er i en helt anden verden. Jeg nyder at slentre op til den store fælleshane og hente vand i den store dunk, som stort set er identisk med den, min familie altid medbragte på vores utallige campingture i 1980erne.

Næsten som at være hos mormor

Og lyden af gruset i havegangene minder mig om min mormors kolonihavehus, hvor jeg som barn fik lov til at slå græsset, plyndre jordbærbedet og så mine egne gulerødder.  

Og jeg nyder at være i Kolonien fordi jeg ved, at jeg når som helst kan hoppe på en metro og være på Nørreport i løbet af 15 minutter.  Så længe at jeg ved, at jeg kan det, føler jeg ikke behov for at gøre det.  

Selvom temperaturen næppe sneg sig over 15 grader og himlen var mere grå end blå, forhindrede det os ikke i at læse bøger og sove eftermiddagslur under åben himmel

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Gæstebloggere. Bogmærk permalinket.

2 svar til Byrottens første ferie i kolonien

  1. Det ser dejligt ud, venter lige et par timer med at prøven den af med puder og tæpper på plænen. Der kommer snart en hund i træ film fra mig. HA’ end dejlig sommer. knus Caralina

    • Anette siger:

      Ja, vent lige p.t. med puder og tæpper på græsset – med mindre de trænger til storvask. 😉 Også god sommer til dig.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s