Giv mig Dr. Lieberkind tilbage!

Det var et hit, da byrotten Mikkel bloggede om sin første overnatning i kolonien. Så nu er det næsten blevet et krav at levere et indlæg, hvis man vil låne stedet. Derfor er Karin den næste gæsteblogger. Hun holder hvert år grillparty med sine gamle kolleger fra DRs udlandsredaktion. Desuden holder hun meget af  koloniens mangfoldige fauna:

Er det bare mig, der savner min barndoms Dr. Lieberkind? Den ældre herre med det tilbagestrøgne hvide hår, hvid kittel og runde briller. Manden, der gjorde paddernes fodvorter og søstjernernes sugefødder vildt interessante på tv og i radio.

 Altså, hvis man har holdt sin 40 års fødselsdag for nogle år siden, og hvis ens forældre havde et stort, mystisk radioapparat med mange interessante knapper på eller et sort-hvid tv-møbel i stuen, hvem husker så ikke Dr. Lieberkind og hans smittende fortælle-entusiasme om dyrenes forunderlige verden. Jeg kan da ikke være den eneste, som husker dr. Lieberkind. Og savner ham.

Hvis Dr. Lieberkind var herude i kolonien, er jeg sikker på, han ville kalde bænkebidderne, flodhesten, giraffen, regnormene, elgen, dræbersneglene, ænderne, solsortene, fiskene, aben og alle de andre af kolonihavens dyr for interessante små fyre. Alle dyr var nemlig uhyre interessante ”små pusserløjerlige fyre” i Dr. Lieberkinds verden.

Herude i kolonien ville han rigtig godte sig over det frodige dyreliv. Han kunne f.eks. gå ind i soveværelset, hvor han ville få øje på flodhesten med de lange øjenvipper, og han ville kærligt udbryde; ”næææhhh, sikke en pusserløjerlig lille fyr”. Det samme ville han helt sikkert sige om regnormene, tudserne, den forkølede elg med det røde halstørklæde, gråspurvene, den åndsnærværende hjort, elefanten og alle de andre dyr i kolonien.

Eller Dr. Lieberkind ville snuse rundt ovre i bedet med rosmarin, oregano og stauder. Han ville rode lidt rundt, lade øjnene bag hornbrillerne gå på opdagelse i jorden og blive nærmest lykkelig, når han fandt et par dræbersnegle og med et stort smil udbryde ”sikke nogle små pusserløjerlige fyre”.

For derefter at tage en af de slimede, rød-brune bløddyr op med fingrene og forklare alt om deres fodsåler, der set nedefra synes syet fast på sneglen med kantsting. Ja, sådan ville han have sagt, han kunne tegne og fortælle om dræbersneglens liv, så den ville slippe af med sit dårlige image og blive til en lille, nuttet, pusserløjerlig fyr. På en måde er Dr. Lieberkind alle spindoktorers fader.

Send ham ud i kolonien, få ham til at løfte blomsterkrukkerne og bed ham om at fortælle, hvilke ”små pusserløjerlige fyre”, han finder der i det fugtige mørke. Nogle af dem vil nok kunne trænge til lidt PR og image pleje.

Modsat koloniens pindsvin, der er så heldige, at de er født nuttede og hyggelige. (jo, Anette, jeg ved godt ,jeg ikke må give dem chokoladekiks, for så får de ondt i maven)

Og regnormene, som gør deres arbejde, mens solsorten sidder oppe i æbletræet, slikker sig om munden med udsigt til en dejlig fed regnorm eller et modent æble, der er faldet ned på græsset. Giv mig Dr. Lieberkind tilbage! Og giv ham så noget kaffe i kolonien. Og et nyt tv-program, der skal hedde ”Dr. Lieberkind & Kolonien”.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Dyr i haven, Gæstebloggere. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s