MIN KOLONI

De første år som kolonihaveejer

Måske er det at eje en kolonihave lidt det samme som at være flyspotter, fugleentusiast eller skibums. Det kan gå hen og blive lidt af en besættelse

Da jeg en dag i juni 1998 for første gang åbnede lågen ind til min egen have, havde jeg ingen forestillinger om, hvor vidtrækkende konsekvenser det ville få.

Egentlig var jeg kun på jagt efter en lille, grøn plet, hvor jeg kunne tage hen i godt vejr og sidde med min avis. Haver interesserede mig ikke synderligt, selv om jeg er vokset op på landet med en haveglad mor.

Frøspirer og vejrudsigter

Mit kendskab begrænsede sig til at vide, at påskeliljer dukker op omkring påske, og at græs er noget, man slår. Men med små 200 kvadratmeter jord under egen fod poppede et hidtil ukendt havegen pludseligt op.

Vindueskarme hjemme i lejligheden blev fyldt med diverse frøspirer. Reklamer fra byggemarkeder og havecentre blev det foretrukne læsestof. Vejrudsigten blev det vigtigste program på TV. Og der blev gravet, plantet og klippet i et væk.

Der blev også malet, skrubbet, skuret og ikke mindst smidt ud med hård hånd. For når man køber en kolonihave, følger også et lille hus med. Mit på omkring 40 kvadratmeter med et lille værksstedsanneks, og det var meget lang tid siden, at nogen havde ryddet ud.

Meget, meget brunt

Bortset fra de skidengrønne tæpper, var alt 70er brunt. Møblerne, panelerne, gardinerne og træværket. Interiøret var også gennemført grimt.

Et askebæger fra Harzen. En buttet vinflaske fra Grækenland iklædt bast. Og på væggen et grædende barn, en kronhjort ved en skovsø og en sigøjnerkvinde i knaldrød kjole midt i en udfordrende tango.

Jeg har sikkert været ulidelig at høre på de første sæsoner i kolonien.Kunne næsten ikke tænke på andet. Kunne ikke snakke om andet. Og om natten drømte jeg ikke om andet. Selv når jeg var ferie, købte jeg ting til min koloni, som andre købte ting til deres børn.

Bo Bedre – før og efter:

This slideshow requires JavaScript.

Reklamer

2 svar til MIN KOLONI

  1. Victor siger:

    Det er jo faktisk en rigtig flot kolonihave (nu)! Godt klaret – jeg glæder mig til at komme forbi en sommerdag med en flaske hvidvin og måske en lille chokolade?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s