DET GRØNNE FORSAMLINGSHUS

Julefrokoster. Barnedåb. Fødselsdage. Og feriepension for jyder. Kolonihaven er midtpunkt for mange forskellige sociale begivenheder 

Jeg hørte engang en udlænding karakterisere danskerne som et meget forbeholdent folkefærd, fordi vi ikke sådan lige inviterer kolleger eller nye potentielle venner hjem på kaffe. Først efter længere tids bekendtskab, bliver man inviteret hjem i det allerhelligste. 

Der må være noget om snakken. Jeg har i hvert fald haft nemmere ved at slynge en invitation ud, når det gælder kolonien, end når det gælder lejligheden. Det er ligesom mere uforpligtende for begge parter.

Krokoet i haven

Jeg spiller kroket med min brors børn, Caroline og Christoffer, der hvert år er på ferie i kolonien.

Feriekoloni for børn og voksen

Samtidig er det også ofte mere praktisk – især når besøget indbefatter børn.

For i kolonien kan de spille kroket, hænge ud i hængekøjen eller gå en tur ned på legepladsen.   

Kolonien gør det også ud for pensionat for udlandsdanskere. Og jyder, der enten er på ferie i hovedstaden eller skal have en enkelt overnatning, før ferieflyet letter tidligt næste morgen. 

For københavnerne er kolonien blandt andet en slags open air festlokale, man kan låne til barnedåb, kollegakomsammen og fætter-kusinefest. Rekorden er indtil videre knap 50 mennesker samlet på en gang i haven. 

Julefrokost år efter år efter år efter år

Regn under sommerfest med Aktuelt-kolleger

I begyndelsen festede gamle kolleger fra Aktuelt også i kolonien om sommeren.

Det mest sejlivede arrangement er julefrokosten. Den holdes hvert eneste år sammen med gamle kolleger fra Aktuelt. 

Der bliver ikke jul uden fest i kolonien – og det uanset om det sner eller hagler. 

El-radiatorerne sørger for at tage den værste kulde og med stearinlys, snaps og en svingom kan vi sagtens holde varmen. 

Det er en fest med mange tilbagevendende indslag så som De Kongelige Hunde, Flemmings sild og nissehuer med gule fletninger. Totalt indforstået for uindvidede. 

Julefrokosten har endda sin egen hjemmeside. Adressen er dog kun kendt af en meget lille skare, da den indeholder kompromitterende billeder, som ikke tåler fuld offentliggørelse. 

Russerne er europamestrer i at feste 

Den vildeste fest, der indtil nu er blevet holdt i kolonien, er russerfesten. Den foregik på den første lune aften i maj 2005  og blev så stort et tilløbsstykke, at folk i nabohaverne kravlede op på deres tag for bedre at kunne følge med i de besynderlige begivenheder. 

Russerfesten først på aftenen

De russiske gæster først på aftenen, før vodkaen for alvor gik i blodet

En snes russere og en enkelt kirgiser var inviteret en uge til Danmark af min tidligere arbejdsplads. Afskedsfesten skulle holdes i noget meget dansk – derfor kolonien. 

Jeg havde hejst Dannebrog og sammen med kolleger dækket de lange, hvide borde med rødternede duge og sirligt foldede servietter. 

Det danske islæt blev dog hurtigt afløst af stolte, russiske traditioner. Vodkaen kom på bordet, de store cigarer fundet frem og fædrelandssange blev sunget. 

Og der blev spist rigtig mange kartofler og det meste af en halv ko.  

Bagefter blev stereoanlægget hevet ud på fliserne og med Beatles’ ”Back in the USSR” drønende ud af højtalerne, tog de lystige russere fat på dansen.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s